fredag den 11. april 2014

Anmeldelse af Mads Peder Nordbos Thuleselskabet

En kvinde findes død for foden af en runesten. Hun er nøgen, og hendes krop er oversået med runetegn skåret ind i huden. Mathias Hviid tilkaldes for at tyde runerne, og herfra følger vi ham ud i et eskalerende eventyr gennem fjerne egne og dystre opdagelser om SS-tiden, om eksperimenter på børn og om hagekorsets og det ariske folks sande ophav. Han nærmer sig svaret på en af historiens største gåder, men hele tiden har han en morder i hælene, der har en særlig plan med Mathias og hans nærmeste familie.

Anmeldelse:
Inden jeg gik i gang med Thuleselskabet, spurgte jeg forfatteren, om det var bedst at få læst Odins labyrint færdig først eller om jeg bare skulle springe ud i det. Svaret fra Mads Peder Nordbo var at jeg bare skulle springe ud i det. Det valgte jeg så at gøre, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Sproget er flydende, og man kommer hurtigt ind i handlingen. Persongalleriet er godt, og hovedpersonerne kommer hurtigt ind under huden på dig. Nogle af personerne er faktisk ret skræmmende.

Lad det være sagt med det samme - når du først går i gang vil du ikke have historien slutter, og du kan ikke ligge bogen fra dig før den sidste side er vendt.

Det fremgår tydeligt at forfatteren har forsket i runer. Jeg sad tilbage med en betaget følelse - wauw hvor er det spændende - og ville bare vide mere.

Bogen er en spændingsroman, og spændingen starter allerede i prologen. Hvor der er fundet en kvinde hvor der er skåret runer ind i huden. Mathiass Hviid tilkaldes, da han tidligere har kunnet hjælpe i en lignende sag (Odins labyrint). Herfra går handlingen over stok og sten. Det hæsblæsende tempo er afbrudt enkelte steder - et par sider, men så er det med fuld fart frem igen.

Historien er bygget rigtig godt op, og undervejs er det lige før man får lige så meget paranoia som hovedpersonen Mathias Hviis til tider er udstyret med.

Ud over at være uhyggelig spændende, så er den også meget lærerig. Runer er ikke bare runer, viser det sig. Man kommer langt omkring. For den ariske race er det egentlig noget som stammer helt andre steder fra? Har Odin levet på jorden? Romanen stiller rigtig mage spændende spørgsmål.

Slutningen på romanen er både smuk og skræmmende. Nogen vil måske spørge hvordan kan det lade sig gøre, men måske er du enig når du har læst Thuleselskabet.

Jeg anbefaler varmt denne. Det kan simpelthen kun gå for langsomt med at komme i gang med læsningen.


1 kommentar:

  1. Som med Odins labyrint, så er det en okay spændings roman, men jeg synes det tager overhånd med det mytologiske. Flere gange taber jeg interessen og bliver lettere irriteret, men bliver selvfølgelig nødt til at læse bogen færdig.

    SvarSlet